Forside | Idé & CV | Blog | Holdundervisning | Individuelt | Kursisterne siger | Praktisk | Links
 
Tanken om en blog fødtes her hos Mariannes franskkurser på Nørrebro i de begejstrede forårsmåneder op til Emmanuel Macrons sejr ved præsidentvalget i Frankrig i maj 2017.

Endelig en politiker, der ville Europa og det europæiske fællesskab og turde stå ved det!

En ung begejstret præsident, der - dengang - med sit ønske om at puste nyt liv i det oprindelige freds-, forsonings- og udviklingsprojekt for Europa, talte til håbet.

En politiker, der mente at der er mere der samler end skiller os europæere.
Vil vi virkelig fællesskabet, må vi stå sammen.

For dybere indsigt i og gensidig forståelse for forskelle og ligheder landene og kulturerne imellem kunne vi efter min mening passende starte med i langt højere grad at lære hinandens sprog. Det ville være en gave for kommunikationen og den direkte dialog uden mellemled.

Som bekendt var det to af det europæiske samarbejdes fædre, franskmændene Robert Schuman og Jean Monnet, der udarbejdede Schuman-planen for la CECA, la Communauté européenne du charbon et de l'acier, Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, forløberen for de senere europæiske fællesskaber, det vi i dag kender som l'UE, l'Union Européenne.

Vigtigheden af en dyb gensidig forståelse de europæiske lande og folk imellem er én blandt mange gode grunde til at lære fransk!

Macron har desværre skuffet. Men trods den seneste tids bekymrende begivenheder i Frankrig er Marianne stadig vild med fransk sprog & kultur ... . Et vous ?

Kontakt gerne Mariannes franskkurser ... hvis du vil videre!  Opdateret 22-10-2026
 
Marianne Rasmussen     F 35 83 34 52     M 26 19 16 64     marianne@franskkursus.dk